Velkommen til Kastanjegården

Vi mødte hinanden for 14 år siden og er nu en sammenbragt familie med 5 piger, 2 stedsønner og deres børn. 
Begge er vi selvstændige.
 
Kai driver firmaet Den Rullende Købmand, som bl.a. tilbyder at køre varer ud til ældre som ikke selv har mulighed for at handle. 
 
Helle er uddannet alternativ behandler og har sin egen klinik hvor hun bl.a. giver zoneterapi, akupunktur og massage samt er rådgiver og forhandler af naturprodukter.
 

 
Ideen til navnet på vores gård kommer fra det kastanjetræ vi plantede, da vi i 2004 flyttede til Lemming. Det var derfor oplagt at kalde vores sted for Kastanjegården.
 
I dag er gården også vores arbejdsplads og sammen driver vi gårdbutikken Kastanjegården. 
Kastanjegården er beliggende i smuk natur, hvor vi selv dyrker vores råvarer efter gode, sunde principper - lige fra blomster til grønsager, som folk selv kan komme og plukke af. Derudover sylter vi vores hjemmedyrkede rødbeder og koger litervis af den sunde hyldebær, som ofte er at finde i vores gårdbutik. 
 
Gode råvarer i den bedste kvalitet er derfor af høj prioritet på Kastanjegården.
Vi deler ligeledes en stor interesse for dyr og har 4 heste og 3 katte på vores gård. Da vores 2 fjordheste uheldigvis blev ramt af sommereksem, begyndte vi at undersøge både produkter og behandlingsmuligheder til dyr. Gennem Helles arbejde som zoneterapeut og homøopat var der meget som blev afprøvet og vi fandt I den forbindelse ud af at Allergicas produkter virkelig var både effektive og samtidigt forbyggende.

Helle er tillige uddannet som veterinær homøopatisk behandler, Helle tilbyder rådgivning til dyr.